Om os

 

Velkommen til

 

En ny dansk webshop som sætter fokus på farve, æstetik og godt kunsthåndværk indenfor boliginteriør. Vores mission er at inspirere til at omgive os med farverige, smukke og meningsfulde genstande, som påvirker sindet positivt og løfter vores generelle humør. Vi tror nemlig på, at vores hjemlige omgivelser kan have betydning for, hvordan vi har det og hvordan vi agerer – også ude i verdenen.

Vores produkter er kulørte og er repræsentanter for både klare farver, smukke pasteller, originale mønstre og farvekombinationer, men er også ting der rummer åbenlys skønhed eller er særligt udtryksfulde. Genstande, som bringer en følelse frem, og som kan leve i generationer uden at ’gå af mode’. Vi vil gerne ’Brug-og-smid-væk’ kulturen til livs, hvor materielle ting ikke får lov at leve hele deres forventede levetid. I vores perspektiv er det ikke mængden – men længden – der udgør det problem, der udmønter sig i overforbrug. Derfor vil vi gerne være garanter for en ny kultur, hvor de genstande, som vi omgiver os med, bringer os mening og glæde i en sådan grad, at de forbliver i vores liv, får nye ejere eller nedarves. Derfor gør KULØR sig umage med at udvælge æstetiske og udtryksfulde produkter samt genstande, der er skabt på baggrund af et solidt håndværk. Et kunsthåndværk som gør hver kop, tallerken, skål, pude eller lys til en original.